Juli-tur til Sverige

De første fire dage af sommerferien 2013 stod i Sveriges-golfens tegn - vi drog østpå mandag den 15. juli til Bara uden for Malmö, hvor PGA Sweden National ligger med to baner: En links-bane og en lakes-bane, og vi skulle prøve begge baner med en overnatning i midten.

Anlægget er jo flot og super vedligeholdt, og hotellet fik os til at måbe, da vi betrådte den suite, vi skulle tilbringe vores PGA-nat i. Billederne siger næsten mere end ord!

Som det kan ses var vejret i Bara lidt små-gråt i det, og det var ganske blæsende, så der var masser af udfordringer i at spille på især links-banen - alt var tørt, så boldene hoppede og dansede og trillede af sted.

Tirsdag den 16. juli forlod vi så Bara om eftermiddagen efter at have spillet lakes-banen og satte kursen mod Karlskrona, hvor vi skulle tilbringe to nætter i en hytte på Carlskrona GK. Det var jo en lidt anden stil og standard end i Bara, men rent og pænt var det, så det var helt ok. Turen til Karlskrona var årets fødselsdagsgave fra Allan, og banen kvitterede ved at rulle den helt klare sol og varme frem til os onsdag den 17., hvor vi skulle spille banen for første gang.

Om onsdagen spillede vi med to herrer, som havde Carlskrona som hjemmebane, og det var jo rart at have guider med på turen. Turen udmærkede sig derudover ved at jeg slog Allan STORT - 39 point mod hans 31. Det sker sjældendt, men når det endelig sker, føles det rigtig godt!

Dagen efter om torsdagen var alt dog tilbage i normalen og Allan vandt, men dog ikke så stort som jeg dagen før. Torsdag gik vi med et hyggeligt par, som vi spiste frokost med efter runden, hvorefter vi vendte snuden hjemad, dog med den sædvanlige afstikker til Dormy Golf shoppen uden for Malmö og til ICA Maxi for at købe bl.a. Ramlösa med smag, Calles kaviar og andre svenske specialiteter, denne gang en ren-steg, som vi skal prøve i efteråret.

Herlig tur på fine baner!!

Grønne tider

Det dér med at være grøn på en golfbane kan jo betyde så mange ting: Grøn som i begynder, grøn af misundelse, grøn i hovedet af ubehag osv osv. MEN for os er den grønne farve positiv, for vi blev i starten af sæsonen forsynet med hver sin meget græsgrønne windbreaker med teksten "Velkommen i Hillerød Golfklub" fordi Allan som medlem af Begynderudvalget skal kunne være synlig på anlægget, og fordi Lisbet som aktiv i udvalget som står for at skaffe nye medlemmer, nærmere betegnet juniorer, også skal være synlig.

Samtidig kan vi bruge vores grønne windbreakere, når vi går med som mentorer på hhv. par-3 banen og i begynderspillet for højhandicappere over 9 huller på 'den store bane'.

Utrolig så hurtigt man kan blive fedtet ind i aktiviteter i en ny klub ... men vi gør det jo gerne, fordi vi selv er blevet taget så godt imod!

Åh, det var jo en hel sommerdag!

Banen var grøn, vejret var varmt, solen skinnede, selskabet var hyggeligt og muntert, og hvidtjørnen på hul 13 blomstede for fuld damp - hvad kan man så ønske sig mere?? Ud over at kunne komme ud af de forbistrede bunkere, der er drysset ud over banen med løs hånd af greenkeeperne, altså ...

Er det ikke bare smukt???

Så blev det ENDELIG forår i Hillerød ...

Endelig langt om MEGET længe blev det forår i Hillerød. Sneen og frosten forsvandt, og greens og fairways står nu lidt skrammede tilbage. Vinteren var hård, og ved åbningsmatchen den 24. april spillede vi til vintergreens på fem af de 18 huller.

Men NU er foråret kommet, selv om greens stadig er mærkede af sneskimmel og andet 'grimt'. Så kan man jo altid skyde skylden på de bumpede greens, når det ikke går helt som man havde forestillet sig.

Og træerne er nu endelig også i fuld gang med at springe ud - her moreltræet ved 9. green.

Og da jeg kiggede den anden vej, stod Allan og gjorde sig klar til at drive ud på hul 10!

Da vi nåede til stien mellem hul 16 og 17 tirsdagen efter, hvor der var damedag, dannede anemonerne det skønneste hvide tæppe i skovbunden. Så gode naturoplevelser er der altid masser af på Hillerød Golfklubs bane.

Velkommen, forår!!

Stadigvæk vintergreens ...

... men ikke desto mindre skønt. Har lige været ude at gå en enkelt runde til vintergreens, inden det går løs på søndag til åbningsmatchen. Der får vi lov at spille til sommergreens, men ellers står den på endnu en uge med vintergreens. Men vi må trods alt godt køre med vognene - heldigvis!

Vejret var fint, gæssene er kommet, og der er skovet krat i lange baner og plantet nye træer, så der er lagt i ovnen til en fin sæson.

Sluttede af i hul 19 med kaffe og kage :-)

Så er det lige før ...

Nu har vinteren været næsten endeløs! Vi har været i dybfryseren i næsten 4½ måned, og vi kan ikke vente med at komme på græs igen. Men på lørdag - endelig går det løs. Der skal introduceres nye spillere, og de første træningslektioner er booket. Der er jo lige lidt med drivet og med det korte spil, der skal kigges efter i sømmene. Og i og med at pro'erne gik med os på banen i Portugal, er jeg sikker på, de HAR luret, hvor mine svage punkter er. Så frisk mod - om en uges tid er vi forhåbentlig på banen.

I forgårs (tirsdag aften) var der startmiddag for Tirsdagsdamerne, og vi havde en forrygende aften med god mad og snak om alle de gode oplevelser, vi skal ha' i den kommende sæson.

Hvis bare der ikke var så pokkers mange ting, man skal huske på hele tiden, så var golf a piece of cake! Men det er måske lige præcis fordi det IKKE er a piece of cake, at man bliver ved??

Sesimbra marts 2013

Mandag den 18. marts rejste vi fra Kastrup til Lissabon, en tur på små fire timers flyvning, og her blev vi mødt af vores pro'er, som bød velkommen og viste til rette med de lejede biler.

Vi fandt hotellet i Sesimbra og blev indlogeret i et lækkert værelse med fantastisk udsigt over Atlanterhavet, og kl. 16 stod vi på træningsbanen på Quinta do Peru og fik halvanden times træning, hvorefter vi vendte snuden mod Sesimbra og spiste fælles middag på hotellet.

Tirsdag den 19. marts kørte vi mod Aroeira II banen, hvor vi blev delt ind i grupper og spillede 18 huller. Pro'erne kører en individuel og en holdturnering, og derudover er der en quiz-turnering.

Ved dagens afslutning viste det sig, at Allan var suveræn vinder af dagens individuelle turnering med hele 41,5 point - og jo, vi spiller med halve point efter særlige marts-rejse regler ... Sejren betød samtidig, at Allan mistede hele NI slag til onsdagens turnering, mens Lisbet som ikke klarede sig nær så godt får tillagt to slag fremover i turneringen. Så må vi jo se, om det kan hjælpe!

Efter præmieoverrækkelse i baren, gik vi ned langs med havnepromenaden og spiste fiskesuppe og en lokal ret med rejer. Allan fik også smagt to lokale brandyer, som faldt i smag.

Onsdag den 20. marts kørte hele flokken igen til Quinta do Peru og fik først to timers træning i hhv putting, kort spil og langt spil. Efter frokost var det så tid til 18 huller. Vi gik sammen og havde Eva-Lisa fra Værløse med samt træner Kristian på for-9. Vel tilbage i klubhuset var der lige tid til en kop kaffe og lidt snak, og så kørte vi tilbage mod Sesimbra og nåede lige at få klædt om inden der var opsamling i baren med præmier til dagens vindere. Ingen præmier til os, men alligevel var det en slags vinderdag: det var nemlig en af de sjældne dage, hvor Lisbet fik flere point end Allan!

Vi var en flok på 10 stykker som gik ud og spiste sammen, og det var gevaldig hyggeligt, selvom det var sent, vi fik mad. Derefter hjem og på hovedet i seng.

Torsdag den 21. marts var programmet en gentagelse af onsdagens mht fordelingen af aktiviteterne: først træning, så frokost og bagefter spil. Dagens træning handlede om bunkerspil, skulderrotation og præcisionsputting! Efter frokost spillede Lisbet i første bold og havde fået kørelejlighed i en buggy - en rigtig Bedstemor And-bil. Dagens resultater var Allan: 30,5 og Lisbet: 34. Endnu en vinderdag ... Og det var solskin men blæsende. Ikke desto mindre dejligt vejr at spille golf i.  Lisbet var desværre så uheldig at vride godt og grundigt om på foden, så den blev godt øm. Heldigvis var der jo buggy på menuen, så det gik alligevel.

Efter aftenmødet med dagens præmieuddeling gik vi på endnu en fiskerestaurant og fik grillet havbars og - for første gang på ferien! - grønsager og salat, som vi havde savnet. Åh ja, og lige en skaldyrssuppe (Allan) og hvidløgsrejer (Lisbet) først. Derefter hjem i styrtende regn, så vi måtte lige have hårtørreren i gang.

Fredag den 22. marts var fridag, så planen lød på en tur til Lissabon. Sammen med Lars Bak gik vi hen og tog bus 203 til floden syd for Lissabon og derefter færgen over til byen. Efter en kop formiddagskaffe gik vi op, op, op til en af de store pladser i byen, som er utrolig charmerende. Vi spiste frokost på en gammel, traditionel cafe, hvorefter Lars tog tilbage til Sesimbra, mens vi to andre kastede os ud i en sightseeing bustur, som førte os igennem nogle af de forskellige kvarterer i byen og helt ud til monumentet for Henrik Søfareren. 

Derefter vendte vi også snuden hjemad og var retur lidt efter 18. Senere gik vi ud og spiste en stor bøf stegt på en glohed sten. Uhm!

Lørdag den 23. marts skulle vi spille Montado banen i nærheden af Setúbal, og vi kørte i karavane en times tis ad små, snoede veje. Desværre regnede det tæt, og på de første fem-seks huller stod regnen ned i stænger. Derefter klarede det så heldigvis op, og solen skinnende, men banen var stadig drivende våd, så runden tog lang tid på den langsomme bane. Ikke desto mindre kom vi i hus med hæderlige resultater: Allan 37 og Lisbet 26 - det sidste må henregnes i kategorien net uden at være prangende!

Bortset fra det var det en fin naturoplevelse at spille på Montado: der var storke på banen samt hvide hejrer, og hvide kalaer blomstrede i vandløbene.

Til aften igen på fiskerestaurant! ... og vi sad uden for og spiste, mens der var sne og frost hjemme i Danmark. Det gjorde ikke fornøjelsen mindre!

Søndag den 24. marts - Quinto do Peru banen og træning for sidste gang. I denne omgang i hvert fald!

Og det var nok godt, det var sidste dag, for hverken hjerne eller krop fungerede rigtigt. Resultatet for Lisbets vedkommende var ikke noget at skrive hjem om - kun 21 point blev det til, for intet fungerede. Allan klarede sig en del bedre med 31,5.

Om aftenen var der afskedsmiddag på hotellet med stor buffet og ugepræmier.

Mandag den 25. marts gik med at pakke og spise morgenmad inden turen gik mod lufthavnen efter en hård, men super god uge i 'arbejdslejr'.

Golf for drenge og piger

Som led i HGK's ambition om at rekruttere flere medlemmer, har juniorernes træner Kristian og jeg forsøgt os som tekstforfattere i dag - øvelsen er enkel: rekrutter unge og deres voksne med 2 x 1/2 sides tekst på hver sin flyer! Hvor svært kan det være??? Og er mine kølle-sokker ikke blevet vellykkede???

Første dag på græs i 2013

Brrrr - det var godt nok en kold fornøjelse, men en fornøjelse var det ikke desto mindre at komme 'på græs' på Par-3 banen igen.

Der er LÆNGE til det kommer til at se sådan her ud ved hul 6: I dag lå der sne og is, og bunkerne var nærmest bundfrosne. Men på de steder, hvor solen skinnede, var det skønt!

Der er købt nye spikes til skoene, og vi fik prøvet vores nyanskaffede værktøj på driving-rangen, så vi er ved at være klar. Og det allerbedste var, at vi ikke havde glemt, hvordan man gør!

Så nu kan foråret bare komme an, kan det - vi er SÅ klar!!

Når man rækker fanden en lillefinger ...

Hvad sker der så? Jo, så bliver man hurtigt inddraget i arbejde!

Ikke nok med at Allan i efteråret 2012 blev shanghajet til at gå ind i Begynderudvalget (hvilket han synes kan blive rigtig sjovt!), så er jeg søreme også selv blevet lokket til at deltage i projektarbejde. Jeg havde jo nok en lumsk anelse om, at når formanden himself ringer til mig en onsdag formiddag, så er det næppe for bare at høre min stemme. Og ganske rigtig: Kunne jeg ikke tænke mig at være med til det strategiske arbejde med at rekruttere (og fastholde, formoder jeg) nye medlemmer til klubben, nærmere betegnet rekruttere juniorer? Og jo, det kunne jeg vel egentlig godt ...

Så jeg har været til møde med koordinator for rekrutteringsprogrammet og skal til møde med DGUs klubkonsulent ... og her gik jeg lige og troede, at jeg var ved at være færdig med alt det frivillige arbejde!

Før jeg fik set mig om, var jeg blevet ansvarlig for rekruttering af nye juniorer, heldigvis med trænerteamet som medspillere, og sådan går det, når man ikke kan sige nej!

Men det kan jo blive sjovt, og det kan blive spændende at se, hvordan de idéer, jeg allerede har fået, kan implementeres.

Det er ligesom om den gamle cirkushest lugter savsmuld ;-)

Hm - og så var der lige ...

... en tur til årets ferie- og golfmesse i Bella Center. Og selv om vi havde aftalt, før vi tog hjemmefra, at der absolut ikke skulle købes noget, lykkedes det alligevel for mig at anskaffe et par nye Ecco Biom golfsko - med rabat altså. Og så var der også liiiige et godt tilbud på golfhandsker. Ak ja. Vi er altså hooked! ⛳