mandag den 15. april 2013

Stadigvæk vintergreens ...

... men ikke desto mindre skønt. Har lige været ude at gå en enkelt runde til vintergreens, inden det går løs på søndag til åbningsmatchen. Der får vi lov at spille til sommergreens, men ellers står den på endnu en uge med vintergreens. Men vi må trods alt godt køre med vognene - heldigvis!

Vejret var fint, gæssene er kommet, og der er skovet krat i lange baner og plantet nye træer, så der er lagt i ovnen til en fin sæson.

Sluttede af i hul 19 med kaffe og kage :-)

torsdag den 11. april 2013

Så er det lige før ...

Nu har vinteren været næsten endeløs! Vi har været i dybfryseren i næsten 4½ måned, og vi kan ikke vente med at komme på græs igen. Men på lørdag - endelig går det løs. Der skal introduceres nye spillere, og de første træningslektioner er booket. Der er jo lige lidt med drivet og med det korte spil, der skal kigges efter i sømmene. Og i og med at pro'erne gik med os på banen i Portugal, er jeg sikker på, de HAR luret, hvor mine svage punkter er. Så frisk mod - om en uges tid er vi forhåbentlig på banen.

I forgårs (tirsdag aften) var der startmiddag for Tirsdagsdamerne, og vi havde en forrygende aften med god mad og snak om alle de gode oplevelser, vi skal ha' i den kommende sæson.



Hvis bare der ikke var så pokkers mange ting, man skal huske på hele tiden, så var golf a piece of cake! Men det er måske lige præcis fordi det IKKE er a piece of cake, at man bliver ved??