mandag den 20. august 2012

Svendsens golfblog

Vores golf :-)

Denne blog fortæller om vores glæde ved golfspillet, om kampe, sejre og 'nederlag' og ikke mindst om de forskellige golfbaner vi har prøvet at spille på.

Vi begyndte at spille golf i Hillerød Golfklub i 2011 - vi blev 'lokket' af gode venner fra Allerød Tennisklub, som mente, at det måtte være noget for os at prøve at spille golf, så vi meldte os ind som prøvemedlemmer, fordi vi dermed ville få adgang individuel træning og regelundervisning.

Hver mandag deltog vi i begynderspillet på par 3 banen, hvor der - som på resten af banen - er smukt med et varieret dyreliv.



Begynderudvalget arrangerede et fornemt introduktionsforløb, som vi fulgte, så i august 2011 havde vi begge opnået fuld banetilladelse og havde meldt os ind og ikke mindst investeret i udstyr: golfbag med køller og jern, vogn, sko og tøj - masser af tøj ... man skulle jo nødig risikere at gå ned på udstyret!!

Fra det øjeblik vi havde fået banetilladelse begyndte eventyret ... og stressen!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar